Hardingfelespelemenn frå Krødsherad

Fra boken Krødsherred : jubilæumsskrift 1914 av Ivar Sæter, publisert Kristiania, 1914

«Det var noksaa rimelig, at Hardangerfelen fik sine ivrige Dyrkere her i Bygden, og den var da ogsaa sammen med Mundharpen Kryllingens kjæreste Musikinstrurnent. Og til dens Toner har Slægt efter Slægt svunget sig lystig i Dansen. Krødsherred har havt mange gode Halling- og Springdansere. Det var en Nydelse at se de Gamle træde Springaren. Stot og adstadig førte Danseren sin Dame. Den Maade de yngre danser paa, har lidet Lighed med den gamle Maade. Foruden Springar og Halling darosedes Rundvals og Melevit» (Menuet) samt Rill. Nogle geniale Spillemænd har sikkerlig ikke Krødsherred havt før Wilhelm Sortebergs Tid med Undtagelse af Knut Foslien.. Naar man undersoger de Slaatter, de har efterladt sig, kan man snart forvisse sig om det. De var Dansespillemænd. Det gjaldt at raa rigtig gjø i Fela», trampe og holde god Takt.

Slaatterne var til at danse efter og ikke til at har hørt en Ola Mossafinn eller Sjur Helgeland, saa finder man i deres Musik meget, som minder om gamle Kryllingslaatter. Det er da ogsaa svært let at forklare sig dette Slægtskab. Av Handelskarer og Driftebønder fra Vestlandet har de lært Vestlandsslaatter. Nu er det ikke saa let at lære alt med en Gang, og mange kunde kanske havt tungt for at lære, og derfor blev Slaatterne saa korte, i Almindelighed med 2 og i Høiden 3 Vendinger, og det, de fine Overgange og Kadencer, har de nu enten ikke husket eller orket at udføre, derfor virker de gjerne lidt ensformigt og monotont. Noget Foredrag var det siet ikke at tale om. De tunge, dystre Molltoner, som ogsaa findes i det gamle Kryllingspil, har de fra Telemarkingerne.

klevenut

Bilde: A.C. Kleven stilte ut hardingfeler sammen med Helland under Verdensutstillingen i Paris, 1900. (Kilde:»Liste over norske udstillere ved verdensutstillingen i Paris 1900, Kristiania, Aktie-Bogtrykkeriet, 1900)

Paa Kongsbergmarkedet og Drammensmarkedet fik de Anledning til at høre Telemarksspillet, og det tog dem sterkt. Men det var nu endnu vanskeligere at lære. Derfor finder man mindre ar det i Kryllingslaatterne, men Farven er der. Den som for Alvor orkede at tolke de ægte Slaatter av Møllargutten og Fykerud, var Wilhelm Sorteberg, et virkelig Musikgeni. Han begyndte tidlig at spille, men nogen Fart blev det ikke, før han kom sammen med Hallingen Skjeldru’n. Han var flere Gange i Telemarken og hørte og lærte ar deres bedste Skjeldru» og Sorteberg spillede da ogsaa sammen paa Drammensmarkedet. Men saa kommer 20 Aar, som han ikke bruger Felen. Aarsagen var vistnok den Vækkelse, som udgik fra Vis-Kari eller Kari Heie i 50-60-Aarene. Hun havde Aabenbaringer og fordømte alle uskyldige Fornøielser som Dans og Spil, og mangen Fele blev brændt.

Det siges ogsaa, at Sorteberg arhændede sin. Desuden havde han meget at staa i, var Stationsholder, Postbefordrer og Gaardbruger, og han sagde seiv, at han maatte slutte, for ikke at blive heftet i sine Gjøremaal. Saa i 90-Aarene nk han Fele ar Bryggerieier Amund Ringnes. Nu var han Livøremand og havde bedre Tid. Han fik da ogsaa Anledning til at lære Slaatter af Telemarksspilleren Torkel Haugerud og andre, som for overBygderne og holdt Koncerter. Og nu begynder Sorteberg at spille for Alvor. Han fik da ogsaa 2den Præmie paa Kapleik i Kristiania 1903. Han spillede aldrig til Dans, men i hans gjæstfrie Hjem glædede han mange med sit vidunderlig vakre og krartfulde Spil. Lige til det sidste var han særdeles interesseret i Nationalmusik. Han døde i December 1912.

ole kleven

Ole Helgesen Kleven var født paa Pladsen Kleven 1817, hvor den kjendte Instrumentmager A. C. Kleven, Kristiania, er født. Ole Helgesen gik i sin Ungdom i S · r l:_illlerlærc og drev med Skrædderhaandverket, til han giftede sig. Han var ogsaa mere end almindelig flink til at skyde Fugl paa Leg. l 1920 Aarsalderen var han allerede flink Felespiller. Omkring 25 Aar gammel blev han gift med Ragne Jonsdatter Langevandsbraaten, Lunder, og efter den Tid lagde han Skrædderhaandverket paa Hylden og slog sig paa Gaardsbrug. Han fik paa en Maade Gaarden Langevandsbraaten i Arv efter sin første Forlovede, der døde, og som var Søskendebarn af hans senere Hustru, mod at han gav Pigens Forældre Føderaad. Flyttede om nogen Aar tilbage til Krødsherred og bosatte sig paa Rishovd, som han kjøbte. Der hvor nu Knut Rishovd bor. Ole Helgesen brød open Mængde Agerland, medens han var paa Rishovd, og byggede op ny Stuebygning, den, som staar der den Dag idag. Men Rishovd blev ogsaa solgt, og Gaarden Fjeld ved Drammen kjøbtes derpaa. Boede endel Aar paa denne Gaard, men flyttede atter tilbage til Langevandsbraaten. Saa døde hans Hustru. 0. H. Kleven sluttede saa med Gaardsbruget. Han fik nu bedre Tid til at dyrke sin kjæreste Beskjæftigelse: Felespillet. Hidtil havde han indskrænket sig til at spille i Bygdens Bryllupper og Danselag, men begyndte nu at spille paa  «Fjeldtrampen» i Drammen og paa Kongsbergs Markeder sammen med Hans Hagen. Men endnu havde Kleven sin store Spillemandsreise tilgode, som gjorde ham en trekvart populærere end andre Spillemænd af hans Samtid.

Konsert med Kleven i Oslo 02. juli 1870 (Kilde: Aftenposten)

l 1869 arrangerede Gaardbruger Anders 0. Berg (Ringnes) fra Lunder en Tur til Sverige og England for nogle Kryllinger, klædte i Bygdedragter. Det var en veritabel Skuespillertrup, som skulde forevise Nationaldans efter national Felemusik. Og Kleven var med som Spillemand. De dansende var Gunnar Narvesen Sorteberg, Aase Evensdatter Smedsrud og Klevens Datter, Anne Marie. De havde Tolk med. Se under Afsnittet «Historie» o. s. v. G. Sorteberg var en overmaade flink Hallingdanser; han spændte sine 4 – 5 Alen i Rundkast. Aase Snersrud skulde været mageløs i Springdans. Hun var Datter av Engesmeden», som han kaldtes, Even Stenersen Engen, Husmand til Olberg; var paa den Tid Bygdens bedste Plogsmed. Kleven spillede paa Markederne, indtil han var 66 Aar; men da fik han et Tilrælde ar Slag, der lam mede ham i den ene Side, og magtede saaledes ikke at spille mere. Han døde hos sin Datter Anne Marie paa Sjaastad Lunder i 1890. Ligger begravet ved sin Hustrus Side paa Lunder Kirkegaard.

I Vestre Foslien levede for flere Aar tilbage en Spillemand og Violinmager, Knut Foslia. Hans Violiner var navngjetne for sine stærke Toner. En af hans Feler, som var opbevaret paa Bjøre, skulde saaledes været hørt i en halv Mils Arstand. Knut havde fondet ud, fortælles der, at Grantræ, hvori Lynet havde slaaet ned, var særlig godt skikket til FeleKlangbund, hvorfor han altid maatte ha sligt Materiale til sine Feler. I et Bryllup paa Øvre Nore var Knut Spillemand, og Presten Gude var ogsaa biandt Bryllupsgjæsterne. I den Tid var Felespil og Dansemoro lidet likt ar Presterne. Det hørte jo paa Landsbygden med blandt de Ugudeligheder, Presterne særlig havde at bekjæmpe. Men Knut var ikke af dem, som lod sig skræmme. Han spillede op med et av sine bedste Stykker. Det var Musiken til en Turdans med 4 Par, «Krabbelure» kald et. Med ens Presten saa paa Dansen, blev han saa betaget ar den, at han uden videre begyndte at danse med. Folk fik det til, at det var Knuts overnaturlige Felespil, som bragle Presten til at danse. (Saml. «Vesle-Frik»).

Ved en St. Hanshelg paa Gulsvik var der to Spillemænd. Den ene var Knut, og den anden var «Moguten», som dengang var en ældre Mand. Under Spillet røg to Strenge for Knut . «Er du der»? sagde Knut. Han lagde to nye Strenge paa Fela. «No kan du koma att», sagde han. Senere spillede Moguten. Da røg der tre Strenge paa en Gang for ham, og han vilde ikke spille mere. Derpaa begyndte Knut at spille igjen. Men da spillede han, saa Folk blev rædde. Man saa ham ,,prille» med fem Fingre, og den ene Fingren blev svart. Slig Musik havde man aldrig hørt. Knut blev gift paa Nordre Enderud. Her skulde han engang under sit Spil faaet Gryderne til at danse. Engang han var i Julemoro paa Rundskogen, var Here af Bygdens Spillemænd tilstede. Der blev Tale om alle Slags Laater (Slaatter), rigtig og urigtig spillede. Her fik man længe ikke Knut til at spille. Men tilslut sagde han: ,,Kanske dere har Hug til aa høre han Knut Foslia ?» Da man skulde gaa tilbords, vilde Knut ikke, da vilde han bare spille. Nu mærkede nogle i Laget, at en Vedstabbe, der stod i en Krog, begyndte at danse bortover Gulvet. ,,Nei nu faar du lægge bort Fela, Knut, ellers blir det forbi med Morroa»! skreg man. Knut lagde da Fela bort paa Skabtlaget, hvor den ligefuldt fortsatte i samme kraftige Tone. En hel Del af Forsamlingen blev rædde og forlod Huset, og det blev forbi med Moroen. Noget lignende skulde være hændt, engang han spillede i et Bryllup paa Søndre Ørpen. I 1841 reiste Knut til Amerika. Men der kunde han ikke faa Felene til at laate slig, som han vilde. Han forsøgte med flere Slags Træ, men kunde ikke faa den norske Klangen i det. En Fele af Messing skulde heller ikke duget. Af Slaatter efter ham nævnes: ,,Fuglesangen», en Springdans, og nogle Hallinger, som erter ham kaldes ,, Fosli-Hallingerne».

Hans Christensen Hagen var født paa Sundet 1825. l den Tid var Sundet  Husmandspladse under Olberg, men har nu et Par Menneskealdre været Selveierbrug. Hans var født paa søndre Sundet; det vil sige, at han kom til Verden i Stuens søndre Ende; thi disse 2 Husmandspladse havde bare en Stue tilsammen. Folket paa søndre Sundet boede altsaa 1 Stuens søndre Ende og de paa nordre Sundet i Stuens nordre Ende. Da Hans var konfirmeret, kom han først i Lære hos Erik Eriksen eller Skrædder-Erik, som han kaldtes. Senere gik han i Kompagni med Skrædder Knut Foslien, som var den Tids genialeste Felespiller. Hans boede hjemme i Sundet, indtil han i 1847 blev gift med Barbro Thorsdatter fra Flaa. Saa flyttede han til Olbergmoen og blev Husmand til Olberg. Det er Hans, som har sat op den Stuen, som staar der endda; den var forresten ikke ny dengang heller, men blev flyttet fra Leershagen – Plads under Leer, som forlængst er udlagt. Var ikke saa svært længe paa Moen, men flyttede til Hagen og blev saaledes Husmand til Krødsherreds Prestegaard, medens Jørgen Moe var Prest her. I 1862 døde hans Hustru. Blev i 1865 atter gift med Kari Andersdatter. Etter at Hans kom til Hagen, blev det mindre med Skrædderingen. Han var jo Husmand og havde saaledes endel Pligtarbeide; men han var en meget søgt Spillemand i Bygdens største Bryllupper og Danselag forresten.

Og Hans Hagen drev Spillemandshaandteringen mere som Levevei end af Lyst og Fornøielse. Og tjente bra til sine Tider. I den Tid var det ikke de, som gjorde Brylluppet, som betalte Spillemanden, men det var Gjæsterne. Den første Bryllupsdagsaften, naar Dansen begyndte, var det først at danse med Bruden; kunde en ikke danse, saa maatte man leie en i sit Sted, og for hver Gang en havde danset .Brudedansen, maatte der «gives i Felen». Anden Bryllupsdag foregik den saakaldte «Stabbesitting». Kjøgemesteren plaserede et Par (Mand og Kvinde) paa en Stabbe midt paa Gulvet, helst da to, som man vidste gjerne vilde være sammen. Saa fik disse en Dram, og derefter maatte de danse med hinanden; derefter gaves atter i Felen». Dette holdtes gaaende, indtil alle havde siddel paa «Stabben». Hans var ogsaa hvert Aar paa Markederne i Drammen og Kongsberg, og han spillede der først sammen med O. H. Kleven og senere med Thor Grimsgaard, Nes, Hallingdal. Paa en slig Markedstur kunde der tjenes ca. l 00 Kroner, og de var borte vel 14 Dage.

Kittil Haraldsen fødtes paa Langebakke 1826. Da han var konfirmeret, blev han med Erling Brevik i Skomagerlære. Allerede som ung Gut havde han store musikalske Anlæg. Havde han hørt en Slaat en Gang, saa havde Slaattens Rytme og Melodi fæstnet sig hos Kittil. Baade øverst og nederst i Jordet paa Langebakke var der paa den Tid smaa Møllebrug ved Elven, og medens Kittil var i Opvæksten, vilde han gjerne ligge og grave borti Kværnen og se paa Vandel, som fraadede og skummede mod Kværnekallen. Det er vistnok sikkert, at Elvens og Fossens hemmelighedsfulde Musik var medvirkende Kræfter til at levendegjøre Kittils musikalske Evner. Men senere fik han en anden Lærernester. Ogsaa i nærværende Biografi støder vi sammen med den centrale Skikkelse i Bygdemusikken her – Knut Foslien – som paa den Tid havde kjøbt Haugen, der nu eies af Bestyreren af Høgevarde Turisthytte, og boede der, indtil han reiste til Amerika. Knut og Kittil var meget sammen og spillede. Da Kittil var 18 Aar, blev han gift med Ingrid Kittilsdatter Trangen, og overtog da Langebakke mod at give sin Mor Føderaad og sin eneste Søster 60 Speciedaler. Om Søndagene samledes Ungdommen nede fra Bygden paa Langebakke for at høre Kittil spille. Og han spillede gjerne. Foruden at være Spillemand i sin egen Kreds, saa spillede han i Bygdens Bryllupper, Kittil omkom ved Fjelddansen, som holdtes paa Norefjeld i første Halvdel afjuli 1858 (se under «Dødsdansen» Vil Afsnit). Men hjemme paa Langebakke sad Enken Ingrid med 8 Born. Da Manden blev borte, greiede Ingrid ikke at sidde med Langebakke, men maatte sælge Bruget. Men hun fik alligevel Lov at dø paa Langebakke; hen des ældste Søn H arald arbeidede sig godt frem og kjobte Langebakke tilbage og tog sin Mor til sig. De andre af Ingrids og Kittil Spillemands Børn har alle været dygtige Mennesker og arbeidet sig frem, saa de nu paa sine gamle Dage sidder godt i det.

Af andre navnkundige Felespillere kan nævnes: Guttorm Grimeli t. der saa at sige dannede Skole og fik en Række Efterfølgere i Sigdal, f. Eks. Endre Tovsrud t. Tron Kringstad t. Kristian Rejulfspladsen og Ole Nubberud. Helge Reistad er ogsaa en bekjendt Spillemand. Andre kan ogsaa nævnes: Halvor Golberg, Ole Levorsen Slevigen, Asle Olsen Skinnessundet, Nils Olsen, Erik Hagen, Halvor, Truls og Kittil Leerpladsen, og Ole Gundersen Grønli. Kittel 0. Leerspladsen, en Brorson af Halvor og Anton Rund.Truls Leerpladsen og en Fætter af A. C. Kleven, viste tidlig musikalske Anlæg og blev en af Krødsherreds dygtigste Felespillere i den senere Tid. Han blev ogsaa som Fætteren, A. C. Kleven, en dygtig Felemager. Spillede i mange Aar paa Drammens og Kongsbergs Markeder sammen med Ole Kleven, Hans Hagen og A. C. Kleven og fl. Reiste for mange Aar siden til Amerika, hvor han den Dag idag driver som Spillemand, idet han reiser omkring og helder Koneerter og høster megen Anerkjendelse og Ros for sit Spil. Ole G. Grønli er en af Nutidens bedste Felespillere og Felemagere i Krødsherred. Han har faaet Præmier for sine Violiner naar han en og anden Gang har konkurrere! ved Udstillinger. For Tiden er der maaske ingen, der leiker saa fint paa Strengene» som Lærer Truls Ørpen og Anton Rund. De har spillet sammen og vundet Præmie ved større Musikstevner. Truls Ørpen er født 27. Marts 1880 paa Ørpen.

Efter Konfirmationen i 1895 gik han en Vinter paa Amtsskolen og en paa Fortsættelsesskolen; dererter l Aar paa Middelskole i Larvik med Eksamen 1899 og saa Dimission fra Holmestrands Seminar 1901. Blev saa fast ansat Lærer i Enderud samme Aar og fra 1903 Lærer i sin Hjemmekreds. Begyndte at spille i 8-Aarsalderen. Faderen var svært glad i Hardangerfelemusik og havde Fele liggende, men kunde ikke spille. Gamle Kleven var hos ham flere Gange. Hans Søn Johan Kleven, som er Skomager, spillede ogsaa ofte for ham. Ligeledes Anders Vinna. Af dem lærte Truls de neste «Tag» og Slaatter. l Tiden fra 1895- 1901 fik Felen hvile. Den Felen, han havde, var heller ikke god, saa Lysten minkede. Hørte Wilhelm Sorteberg flere Ganger, og hans høieste Maal blev selvsagt at faa lære af ham. Saa i 1905 kjøbte han en udmærket Fele af A. C. Kleven, Kristiania {Kleven var Krylling og er nu død). De Feler, han gjorde, var førsterangs og skaffede ham Guldmedalje paa Bergensudstillingen. Saa tog Ørpen fat for Alvor. Fik af Pastor Hovden fat i Bjørndals norske Slaatteoptegnelser og lærte paa den Maade mange af Mosse-Jens og Sjur Helgelands bedste. Begyndte saa at omgaaes Sorteberg. Sommeren 1912 tog han en Tur til Ole Mossafinn paa Voss, og i 1913 var han i Telemarken og traf da sammen med Telemarkensbedste Spillere. Var nylig saa heldig at faa 2 Førstepræmier og en Medalje paa Kapleik Lunder. Anton Ruud er ogsaa en betydelig Spillemand med et fint musikalsk Temperament»

rund ørpen

Anton Rund og hans læremester Truls Ørpen

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Google photo

Du kommenterer no med Google-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Koplar til %s