Harald Langåker

«Ein meisterspelemann.

Yttast i Næsnings-bygdn, ei mil utta Næs, budde dæ for 120—130 aar sea ein mann som eitte Harald Langaaker. Du minist hono væl inkji, men du kan væl ha hørt giete ‘o kanskji. Dæ va ingjin der i bygd’n, som kunna mæle se mæ hono te laate paa fela, daa maav’ta. Dæ kunna væl hænde han hadde lært lite grande før mykji. Naa’n Harald tok rettigt te spela, han, so dansa dæ alt som inne va, baade bor aa bænkji aa stola aa grytu aa spjælde i peispipun aa heile stugu. Dei som inne voro, maatte mæ burt paa gølve te spela se aa danse. Gamle kjæringa maatte mæ burt paa golve te skapa se te. No aa daa syntes dei take vart lyfta ende upp aa kunna sjaa dæ skjein ut imyljo møsja-moto.

Han hadde ein laatt som’n kalla ,,den blommu-te laattn”. Naa’n tok te mæ dei vart dæ reint spøkjile, aa daa vain alder go te slutte atte daa ; ha’n faatt heIde paa daa, so ha’n spelt om dæ so ha vore dag ette dag. Dei loto ta fela taa’o mæ trugsmaal, men daa gret’n som ein ongji, aa dæ klunka aa plunka aa let i felun længii ette dei hadde lagt’o burt i skaape. I alle dei grusse bryllaupo som heldos i bygd’n, laut’n Harald spela. Øfto let’n mange neta ette einan ; naan søbna, sat’n let like radt te han vakna atte. Men han skifta daa alder om laatta; han let den sama te’n vakna, æll te dei vækta hono. Dei beste laattadn han kunna, hadde’n laga te sjøl. Ein Valdresspelemann eite Bendik i Nø’n ska kunna naakle taa dei, sigjis dæ. Mæn han æ reist aat Amrikka».

Or «Folkeminne ifraa Valdres og Hallingdal» av Hallvard Bergh, 1925. Transkripsjon og opphavsrett til denne ved Olav Sataslåttenthoren nes

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Google photo

Du kommenterer no med Google-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Koplar til %s